En mere bæredygtig barbering

Dusk

Dusk Body Hair Kit

Jeg så forleden at Caroline Plummer (Rainbowdash.dk) havde delt et indlæg med razors. Jeg har længe overvejet at skifte min nuværende skraber ud med en der er mere bæredygtig. Jeg er blevet lidt træt af min nuværende, idet bladet ofte skal skiftes, og der på den måde ryger meget unødvendig emballage ud. Jeg har sat kittet fra Dusk på min ønskeliste. Jeg synes det er smart med det der følger med til skraberen. Det er lækkert og så self-care agtigt, at man gerne vil have det til at stå fremme på sit badeværelse.

Kittet indeholder en genanvendelig skraber, en sæbe til barbering, en saltsten og en olie til efter barbering. Bladet på skraberen kan skiftes ud, når det bliver sløvt.

Dusk er et dansk brand, der gerne vil fokusere på at gøre hårfjerning mere bæredygtig, men har også lige udvidet med produkter med både menstruationskopper og self-exploration tools. De er stadig i fuld sving med at udvide, så det er med at holde øje med dem. Tjek dem ud her.

Simpelt.dk

Simpelt.dk har udvidet og har gjort det nemmere os som kunder at handle hos dem. De har nemlig skræddersyet pakkeløsninger.

Zero Waste tanker jeg har gjort mig på det seneste

zero waste tanker

Det med at undgå affald og leve mere zero waste og bæredygtigt synes jeg kan være meget svært. Jeg vil gerne forbedre mig på det punkt. Jeg vil gerne blive mere bæredygtig og leve mere bæredygtigt. Jeg vil gerne være bedre til undgå plastikemballage og skifte mine engangsvarianter ud med genbrugelige. Jeg kan godt blive lidt irriteret på mig selv somme tider, hvis jeg fejler på det at leve en mere bæredygtig livsstil. Men samtidig er det jo også okay ikke at være perfekt på det område. Det kan man ikke være. Jeg synes fx bare det at handle ind kan være et problem, fordi at næsten alt er pakket ind i plastik.

Jeg har fulgt lidt med hos Gitte Mary, der lever 100% efter zero waste. Hun viser, hvordan hun handler mere bæredygtigt i supermarkeder og hvordan hun prøver at undgå plastik. Link her. Jeg har prøvet at tage nogle af hendes tips til mig, for eksempel at handle frugt og grønt, der er i sæson. Holde mig opdateret på hvilke grøntsager og hvilke frugt, der er i sæson, alt efter hvilken måned vi er i. Jeg har fundet en god hjemmeside, der kan fortælle hvad der er i sæson, hvornår.

Læs også: Bæredygtighed samt tips til at blive mere bæredygtig

Steder, hvor jeg kan forbedre mig med zero waste

  • Kun købe frugt / grønt i sæson
  • Spare på plastikken, købe frugt/grønt og andre madvarer uden plastik
  • Huske indkøbsnet og lille net til løst frugt/grønt
  • Bruge shampoo bar
  • Blive bedre til at sortere affald
  • Skifte flere engangsprodukter ud til genanvendelige alternativer
  • Bruge soapberries til vasketøj

Et par fede sko fra Rolli Copenhagen og en rabatkode til jer

#REKLAME

For Rolli Copenhagen

fede sko fra Rolli

outfit med de fedeste sko fra Rolli

Rolli Copenhagen

Jeg har en lille nyhed. Jeg er nemlig blevet ambassadør for Rolli Copenhagen. Det er noget jeg er utrolig stolt af. Rolli Copenhagen er en ny virksomhed. De sælger genbrug fra genbrugsbutikker, genbrugsmarkeder eller fra følgere, der sender tøj ind og upcyclede items som Rose Caroline (hende der står bag virksomheden) selv syer på sin egen symaskine. De bidrager derfor ikke til en øget produktion af tøj. Det er så sejt og det giver det allerede eksisterende nyt liv. På den måde rydder de op i naturen samtidig med, at de ikke producerer unødvendige nye produkter. Du kan læse meget mere om dem inde på deres hjemmeside, hvor de blandt andet kommer ind på, hvordan de håndterer bæredygtigheden, deres gennemsigtighed og deres fællesskab. De har nemlig også lavet en facebook gruppe, hvor man kan udveksle spørgsmål, dilemmaer og gode ideer med hinanden. På den måde kommer bæredygtighed mere ind i samtalen og bliver spredt ud til flere mennesker.

Læs også: Profiler der inspirerer, og tænker på miljøet

Jeg har modtaget skoene ovenfor fra Rolli Copenhagen. De er så fede, og jeg er så utrolig glad for dem. De kan virkelig spice et hvert kedeligt outfit op.
Idet jeg er blevet ambassadør har jeg fået en rabatkode som i kan tage brug. Rabatkoden virker helt indtil den 11. juni. Den giver jer 10%, i skal bare bruge koden “frederikke10”. Jeg synes i skulle tage et kig på deres items på deres hjemmeside. Der er så mange lækre ting, og det er bestemt ikke sidste gang jeg bestiller derfra. Tænk lige på at få nyt tøj ind i garderoben med online bestillinger på sådan en miljøsund (hvis man kan sige det haha) måde. Rolli leverer hurtigt. Jeg modtog mine sko efter blot to dage.

Tjek dem ud og giv dem noget kærlighed. De fortjener det med alt det hårde arbejde <3 <3

Et par fede bæredygtige bukser

Bukser Planetnusa / Sokker Planetnusa / Hættetrøje Soulland / Sneakers Salomon / Taske Weekday

Læs også: Månedens optur

Jeg har endelig fået bestilt de her bukser fra Planetnusa. Dem har jeg egentlig kigget på lige siden de udkom. De er så behagelige at have på, og så er de jo bare så fede i den blå farve. Til bukserne har jeg også fået bestilt to sæt sokker. Et par i hvid og et par i blå. De matcher super godt til, synes jeg. Jeg er helt vild med deres brand. De har mange fede ting. Jeg kunne også godt tænke mig et par løbetights derfra.

Jeg har også for nyligt modtaget en bestilling fra Soulland. Jeg har bestilt en hættetrøje og et par sorte bukser. Jeg har faktisk ikke rigtig gået i andet end den hættetrøje og så har jeg skiftet med de blå bukser fra Planetnusa og de sorte fra Soulland. De er så behagelige at have på.

Zero Shopping Challenge Update

Jeg har gennem februar holdt Zero Shopping Challenge, hvor jeg altså ikke må købe noget til mig selv. Det har bestemt ikke været let. Jeg har ofte taget mig selv i at sidde og kigge på tøj og været tæt på at bestille. Men denne måned må jeg jo ikke. Det at jeg her på bloggen har offentliggjort at jeg afholder denne challenge, vil jeg samtidig indrømme har hjulpet mig. Det har gjort, at jeg har måttet holde igen. Havde jeg blot lavet aftalen med mig selv, var jeg allerede faldet i et par gange. Februar er snart slut, og jeg har klaret challengen, so far. Der er dog opstået et lille problem med den lille challenge. Proem Parades har udgivet en ny kollektion, med en kjole jeg har haft kigget på siden jeg opdagede Proem Parades. Kjolen er først kommet på lager nu, og jeg har måttet kontakte dem for at høre, hvor mange kjoler de har på lager. De har altså kun 3 kjoler i hver størrelse, og får dem altså ikke på lager igen. Jeg turde derfor ikke lade være med at købe kjolen. Det er den smukkeste kjole, og jeg har altså nu bestilt den, og venter på, at den kommer med posten. Jeg har ikke klaret min zero shopping challenge. Øv. Jeg har dog tilgivet mig selv, for at købe kjolen, fordi den ikke kommer på lager igen. Kjolen vil jeg bruge til min kusines konfirmation og et bryllup jeg skal til. 

Læs også: Februar tanker

Zero shopping challenge må jeg prøve igen en anden måned, og så skal det altså lykkedes. Begav i jer ud i challengen, og hvordan er det gået for jer?