Nytårsfortsæt og vision board for 2022

Jeg laver altid små nytårsfortsæt, for at kunne starte året godt ud og føle sig mere motiveret, når man kommer ind i det nye år. Skriver man målene ned og siger dem højt, tror jeg på, man har nemmere ved at lykkes med dem. Mine mål er ikke uopnåelige og de er nemme at gå til. Laver du nytårsfortsæt for dig selv? Hvilke fortsæt har du for 2022?

I år har jeg også prøvet at lave et vision board. Det har jeg ikke prøvet før. Det sætter mere fokus på mig selv, mine tanker og følelser end blot nytårsfortsæt.

Læs også: En mere bæredygtig garderobe

Mine nytårsfortsæt for 2022

Selvkærlighed
  • Mit første nytårsfortsæt er kommet med at jeg har købt en ny dagbog til mig selv. Dagbogen er designet til at man skal skrive i den hver dag i 365 dage. Jeg vil prøve at se, hvad det kan gøre af gode ting for en. Man får skrevet sine tanker og følelser ned hver dag. Jeg har sommetider brugt en dagbog, hvis jeg har været lidt ked af det og har haft brug for at skrive mine følelserne ned eller skrive en taknemmelighedsnote.
  • Jeg vil gerne blive bedre til at passe på mig selv. Få nogen bedre rutiner ind i min hverdag, såsom en god aftenrutine og en god morgenrutine. Jeg vil gerne blive bedre til at fugte mit ansigt inden jeg ligger mig til at sove. Har prøvet i nogen dage at smøre hele min krop ind inden jeg ligger mig i min seng, fordi jeg er dårlig til at få min krop fugtet efter bad. Så kan fugten trænge ind hen over natten, det føles dejligt. Jeg vil gerne have lidt mere tid til mig selv i 2022. Jeg bor på et kollegie, hvor vi har fælles køkken. Jeg elsker at have mange mennesker omkring mig hele tiden, men jeg elsker ligeså meget at være alene en gang i mellem. Jeg er dårlig til at sige nej, hvis en mulighed byder sig, det vil jeg gerne blive bedre til at gøre. Med det er jeg også rigtig god til at booke min kalender fuldstændig op. Jeg har mange veninder jeg så gerne vil se hele tiden, så jeg vil gerne blive bedre til at sprede de aftaler mere ud, så jeg ikke skal stresse sådan over jeg ikke har selv meget tid til mig selv og til at lave de ting jeg gerne selv vil.
  • Jeg har et lille håb om at besøge fitness noget oftere. Jeg vil gerne prøve at lave mit eget træningsprogram, der passer godt til mig, og hvad jeg vil. Jeg har en forhåbning om, at det kan være med til at motivere mig endnu mere. Jeg ville ønske jeg kunne begynde at løbe også, men jeg har en skade i hoften, der gør at det ikke kan lade sig gøre. Det er jeg så træt af, da det er det der gør mig mest tilfreds efter en træning. Jeg løb rigtig meget sidste vinter, fordi jeg trænede op til et halvmarathon. Jeg nåede op og løbe 18 km uden stop, men måtte simpelthen stoppe derefter, på grund af min skade. Jeg kunne ikke uden smerte i hoften hele ugen efter. Så måtte jeg indse, at jeg måtte give det ro, og jeg måtte opgive håbet om et halvmarathon. Jeg savner den tid og den form jeg havde.
  • Jeg vil gerne i gang med at læse flere bøger. Jeg ville gerne, hvis jeg kunne læse lidt hver aften inden jeg gik i seng. Man sover meget bedre end når man har været på sin telefon inden man ligger sig til at sove. Jeg har en del bøger jeg gerne vil have læst, men ikke har fået taget mig sammen til at færdiggøre. Det håber jeg, at jeg kan nu. På den måde håber jeg også, at jeg kan minimere min skærmtid.
Økonomi
  • Jeg er i 2021 begyndt at investere lidt. Jeg har fået lidt hjælp af min kæreste, der har stor interesse for investering. Jeg vil gerne i 2022 lære endnu mere om investering og forhåbentlig turde investere flere penge. Jeg har allerede opstartet en månedsopsparing på NordNet og overfører månedligt penge dertil. Derfor har jeg også et nytårsfortsæt om, at jeg gerne vil spare flere penge. Spare flere penge, så jeg kan investere dem i stedet. Jeg bruger Lunar som bank, hvilket hjælper meget til at holde styr på, hvor jeg bruger mine penge og hvor jeg kan blive bedre til at spare.
  • Jeg vil gerne stoppe med at shoppe fastfashion. Tænke mere over, hvor jeg bruger mine penge og hvem jeg støtter med mine penge. Jeg vil gerne droppe fastfashion helt. I stedet vil jeg købe genbrug eller fra mere bæredygtige brands. Jeg har blandt andet Binne, Proem Parades, Aiayu, Skall Studio, Organic Basics og Planet Nusa er mine favoritter lige nu.
  • Jeg vil gerne lære endnu mere om sociale medier og opnå et større føleantal på mine profiler. Her snakker jeg både om her på bloggen og på min instagram profil. Jeg ved ikke med min blog, jeg elsker at skrive og dele ud af mine kreative ideer, men jeg kan se at mine blogpost ikke bliver taget så godt i mod. Blogs er dalende i popularitet. Instagram og Youtube overtager langsomt mediet, men jeg vil stadig gerne fortsætte med at blogge, fordi jeg nyder at have mit eget sted, hvor jeg kan skrive, være kreativ og inspirere. Jeg vil gerne opdatere min blog mere, og på den måde håbe på det kan trække flere til.
    Med min instagram vil jeg gerne dele mere ud af mig selv og min hverdag i form af post, reels og stories. Jeg har overvejet at købe et stativ, så jeg selv kan tage flere billeder og videoer, så jeg ikke altid skal spørge andre. Jeg er også ved at blive klogere på mediet pinterest, og hvordan det kan kobles til instagram, så man kan trække trafik til sin profil den vej igennem. Jeg har et mål om et bestemt antal følgere jeg gerne vil opnå, så jeg må arbejde der op af og få lavet en masse godt content, så det kan lykkedes.
  • Planlægge flere måltider i løbet af ugen. Lave madplan og på den måde lave færre indkøb. Med den vil jeg også gerne leve mere vegetarisk, når jeg er ude og laver mad med andre. Jeg lever nogenlunde vegetarisk, når jeg selv laver mad, men når jeg laver mad med min kæreste eller mine veninder, bliver det oftest med kød. Vil gerne blive bedre til at finde vegetariske alternativer til vores madlavning eller for mig selv i højere grad.

 

Mine intentioner og manifestioner for år 2022

Josefine Eriksen, der har sin instagramprofil @mindfulnesslivsstil udgav på sin story, at hun havde kreeret et lille ark, som man kunne udfylde med sine egne intentioner og manifestioner for det nye år. Man skulle bare skrive sin mail til svar på hendes story, så ville hun sende arket med det samme. Hun sendte nedenstående i både blå og grøn farve. Det giver lige tid til at tænke over spørgsmålene på billedet, og man tænker tilbage på året der er gået på en anden måde om hvad har man opnået personligt. Man ser pludselig, at man egentlig har opnået en del, og man bliver lidt stolt af sig selv.

Andre spørgsmål i også kan stille jer selv:

Hvad har gjort mig mest stolt i det her år?

Hvad er det vigtigste jeg har lært i det her år?

Hvad vil du gerne give slip på?

Hvad vil du gerne fokusere mere på?

Hvad drømmer du om i 2022?

Det har jeg gjort. Det hjælper mig frem af. Jeg håber i vil gøre det samme. Ud fra ovenstående spørgsmål kan man kreere et visionboard, der kan inspirere en og holde en motiveret for at nå sine mål. Jeg laver sommetider vision boards til min baggrund på min computer, for hele tiden at blive mindet om, hvad jeg gerne vil opnå og hvad jeg gerne vil gøre mere af.

Jeg har overvejet at lave et vision board med alle mine drømme og tanker om 2022. Er det noget i gerne vil se?

Har du før lavet vision board?

En mere bæredygtig garderobe

bæredygtig

Skall Studio t-shirt / Skal Studio skjorte / I Blame Lulu strik hvid / I Blame Lulu strik sort / Skall Studio sokker / Binné city jakke / Binné mini nederdel

Jeg går efter en mere bæredygtig garderobe. Jeg er ligeså stille på vej, men har lige haft nogen måneder, hvor jeg har shoppet mere fast fashion. Det har givet mig dårlig samvittighed, og det jeg har shoppet er jeg hurtigt blevet træt af, så det bruger jeg slet ikke mere, og er blevet puttet i en pose til genbrug nu.

Læs også: Tips til orden og brug af notion

Jeg har lavet købe stop og køber meget lidt tøj nu. Tøjet ovenfor er sat på min ønskeliste, da det kræver at man er god til at spare op, fordi det er lidt dyrt. Jeg synes bare det er helt specielt at gå i tøj, man ved der er tænkt ekstra på. Både i produktion og materialer. Lige nu står jakken fra Binné øverst på min ønskeliste. Den er simpelthen så smuk. Jeg ønsker mig også nederdelen samt bukserne derfra. Jeg ønsker mig både easy wool pants og easy pants.

Jeg ønsker mig også flere striktrøjer fra I Blame Lulu. Jeg har tidligere skrevet lidt om dem her omkring, hvordan deres produktion foregår. Jeg har to striktrøjer derfra, og jeg absolut elsker dem. De vil forevigt være i min garderobe og jeg finder dem frem hvert år.

Tips til orden, pæne baggrunde og brug af notion

Det er ikke så meget jeg får postet herinde. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til det, for jeg kan rigtig godt lide at være kreativ med denne her platform. Forhåbentlig får jeg mere tid til det nu. Jeg har sagt et job op, og har nu kun et job at forholde mig til. Jeg er forresten også droppet ud af mit studie, så lige nu arbejder jeg bare og finder ud af, hvad jeg så vil. Mere om det i et andet indlæg, der har været længe undervejs. Det er et personligt indlæg, og derfor ved jeg ikke om jeg tør poste. Vil i gerne læse det? Og er der noget bestemt i gerne vil vide med det?

Orden i computeren

Jeg fandt forleden ud af, at man ændre farverne på sine mapper, hvilket gør baggrunden på computeren pænere. Jeg går meget op i min baggrund og synes den skal være inspirerende og pæn. Jeg brugte denne hjemmeside som guide til, hvordan jeg ændrede farverne på mine mapper. Super smart, det vidste jeg slet ikke man kunne. Jeg gær meget brug af mapper, for at holde styr på mine dokumenter, billeder og programmer på min computer. Jeg har tidligere haft de blå mapper, men de var ikke pæne og ødelagt lidt min baggrund synes jeg. Så er rigtig glad for jeg fandt frem til man kunne ændre farverne på dem.
Jeg læser mange quotes i tiden, både på insta og på pinterest. De kan fortælle en meget synes jeg, og de er meget inspirerende, derfor er de selvfølgelig sat ind på min baggrund.

Læs også: Søndag den 24. oktober

Den pæne baggrund

Billedet jeg har lavet til min baggrund er lavet i canva. Der laver jeg alle mine baggrunde. Det er en smart hjemmeside, hvor du kan lave alle mulige forskellige ting. Cv, todo-lister, baggrunde, covers og mange andre ting. Alle billeder har jeg snuppet fra pinterest. I kan tjekke min profil og mine gemte samlinger ud her.

Brug af Notion

notion

 

Notion er et nyt program jeg er begyndt at bruge. Det er så smart, og du kan bruge den til nærmest alt. Du kan lave todo-lister, weekly agenda, have din kalender, skriver noter til både skole og dig selv, planlægning til dine sociale medier osv. Jeg har set en del videoer, for at lære mere om Notion, fordi det er et meget abstrakt program. Men jeg kan anbefale det meget, fordi det hjælper til at holde styr på sine todo-lister og man kan sætte det pænt op. Det kan jeg godt lide. På billedet kan i se, hvordan man mine homepage ser ud. Jeg har ikke lige brugt så meget tid på at få det sat helt op endnu, jeg gør mest brug af min daily side, hvor min todoliste er. Vil i vide mere om Notion, for så vil jeg gerne lave et seperat indlæg med det?

Søndag den 24. oktober

kaffe i hånden

Arket Blazer / I Blame Lulu striktrøje / Weekday jeans / Asics Gel-Kayano

En søndag med min veninde. Vi gik rundt i Aalborg, fik skudt billeder og fik os en dejlig frokost på Bistro V. Jeg havde en kaffe i hånden. Jeg er så glad for min kop fra Kinto. Jeg har mine nye yndlingsbukser på fra weekday, som jeg også nu har købt i sort. Strikken jeg har på er fra I Blame Lulu. Jeg har to striktrøjer derfra, og intet slår dem. Det er de bedste jeg nogensinde har ejet. De har været dyret, men alle pengene værd.

Læs også: Jeans med det fedeste fit

Jeans, endelig har jeg fundet det bedste fit

jeans

Jeg har langt om længe fundet de perfekte jeans til mig. Jeans er en svær ting, og der findes så mange forskellige modeller. Jeg har længe søgt straight fit, men har haft svært ved at få dem til at sidde som jeg ville om mine lår. Mine lår fylder godt ud i straight jeans og kan derfor tage lidt af formen. Bukserne ender oftest med at give vidde for neden og stram for oven. Det ønsker jeg ikke. Men endelig har jeg fundet nogen der sidder ligesom jeg har drømt om. De her er fra weekday og er i modellen voyage high straight jeans. Jeg er blevet så glad for de, så jeg nu har bestilt dem i sort også. De har den perfekte længde. Jeg har valgt dem i længde 32, for at de har det bedste fit på mig og min krop.

Læs også: Flere miljørigtige valg

Jeg har lyst til at have dem på hver dag og jeg føler bare de passer med alt jeg har i min garderobe. Jeg ved at det er nogen jeg altid vil have i min garderobe og bruge dem så længe de overlever.