Podcast anbefalinger

Podcast anbefalinger

Jeg har lavet en liste med podcast jeg gerne vil høre. Det er ikke så tit jeg hører podcast, men jeg vil gerne være bedre til at lytte til det. Det er ikke tit jeg hører det på værelset, fordi jeg godt kan komme til at glemme at lytte efter podcasten, hvis jeg laver noget i mens. Det fungerer bedst, hvis jeg lytter mens jeg løber, går eller sidder i tog/bus.

Læs også: Mine fødselsdagsønsker

Jeg synes podcast er hyggelig at lytte til. Jeg synes det er beroligende at lytte til stemmerne, der snakker og det er spændende emner der bliver taget op, samt gæster der bliver inviteret ind.

Mine 4 podcast favoritter

Lige nu er jeg meget interesseret i at lytte til selvudvikling, kærlighed, marketing og sladder, der vækker min nysgerrighed. Jeg lytter mest til selvudvikling lige nu. Jeg synes det er så smart, at man nu spotify kan gemme sine afsnit man gerne vil høre. Det benytter jeg mig meget af, så jeg kan huske hvilke episoder jeg gerne vil lytte til.

Tune in

Tune In er med Charlotte Caroline og Frederikke Therese. Charlotte Caroline har jeg selv fulgt med hos i mange år nu. Hun er det mest inspirerende menneske jeg følger på instagram. Hun er SÅ dygtig til det hun laver. Frederikke har jeg ikke rigtig fulgt før efter jeg har hørt deres podcast. Frederikke er bundærlig og ligger ikke låg på noget, hvilket jeg synes er inspirerende, og så har hun den dejligste energi! De snakker om personlig udvikling, livet generelt og om at rejse alene. Personlig udvikling betyder meget for mig i øjeblikket, jeg er selv i gang med en udvikling, for at komme tættere på mig selv og forstå mine mange forskellige tanker.

112 for knuste hjerter

I 112 for knuste hjerter snakker de om at få knust sit hjerte, hvordan man har haft det før, under og efter, samt giver de tips til, hvordan man kommer over sine hjertesorger. Maria Jencel, der er vært på podcasten, har i hvert afsnit en ny gæst med, hvor de fortæller deres i historie om dengang de fik knust sit hjerte. Hun har indtil videre haft utrolig mange inde, og det kan også godt vække min nysgerrighed, fordi der er mange man har fulgt med hos og på en eller anden måde har et forhold til.

Du og jeg

Du og jeg er meget ny branchen. De har kun udgivet to afsnit indtil videre. To veninder der er gået sammen, hvor de inviterer gæster ind til at snakke om bestemte emner. Deres to gæster de har haft med har været to jeg følger på instagram, og man får et andet indblik i deres hverdag og deres beslutninger. Indtil videre har emner været på at droppe ud af studiet, at rejse alene og flytte til et andet land. Spændende emner de tager op og super hyggelig at lytte til

Like mig

Like mig, har jeg ikke fået lyttet til endnu. Den er bare på min liste over dem jeg gerne vil lytte til. Like mig er en podcast af Astrid Olsen, der også inviterer gæster ind til en snak. En snak om livets op og nedture og tager bestemte emner i forhold til hvem, der er blevet inviteret ind. I et af afsnittene har hun f.eks. Anders Hemmingsen inde, hvor de snakker om hans profil på instagram, om den er lavet for at udstille andre og hvad hemmeligheden bag profilen er. Jeg glæder mig til at høre de tre afsnit der indtil videre er udgivet.

Lytter i til podcast? Hvis ja, hvilke?

Back to Top