Kimono kærlighed, en bæredygtig trøje

Kimono kærlighed, en bæredygtig trøje

Har for en måned siden købt denne smukke kimono hos Binne. Jeg bestilte min kimono over hendes instagram, og hun har også en webside. Hos Binne har de made to order koncept. Det betyder at, de først går i gang med din ordre, så snart pengene er overført. Så bestiller de det ønskede stof hjem, så skrædderen kan komme i gang med at sy. Jeg synes det er et fantastisk koncept. De slipper for overskydende rester af tøj, og på den måde går intet til spilde.

Læs også: Ny jakke og efterårsvejr

Jeg har også haft kigget lidt på denne cardigan, fra Proem Parades, der kører med samme made to order koncept. De holder alle deres item stilrene og i naturlige farver, så man kan bruge det i flere år og ikke går af mode. Jeg har tidligere skrevet lidt om dem i et indlæg, og lidt om hvordan de holder deres parader, og hvad de går ud på.

At købe bæredygtigt tøj kan være meget dyrt, men det gør også at man passer bedre på sit tøj, og at man overvejer sine køb meget mere. Man tænker lige en ekstra gang over, hvad man mangler i sin garderobe. Jeg prøver, så vidt jeg kan at købe bæredygtigt, men det kan samtidig også være rigtig svært sommetider, og man bliver let fristet af alle de tilbud man ser på de forskellige hjemmesider og i byen. Jeg har ikke særlig meget tøj i min garderobe som jeg også har skrevet om her. Jeg har det bedst med at have en meget minimalistisk garderobe, men sommetider kan det også stresse mig, at jeg ikke har flere muligheder i min garderobe. Pernille satte fokus på netop dette i et opslag på instagram, idet hun også sommetider kan føle sig presset til at købe nyt, for at se “smartere ud”. Jeg synes i skulle læse hendes opslag. Hun sætter fokus på noget vigtigt.

Hvordan er jeres holdning til bæredygtigt tøj? Er det noget i tænker over, når i køber nyt, og kan i også sommetider føle jer presset til at købe den nyeste trend? Hvad gør i for at undgå det?

Back to Top