5 sneakers til det nye år

Nike Initiator / Salomon Vintage / New Balance 990 / New Balance 530 / New balance 860

Sneakers synes jeg er utrolig vigtige i et outfit. Det kan ofte lige gøre det ekstra ved dit outfit. Det gør ikke noget at bruge mange penge på sneakers.

Læs også: What i wanna wear

Det er  også bare lidt federe at købe et par sko, i stedet for en trøje. Gode og behagelige sko betyder rigtig meget for mig. Jeg er en person der holder utrolig meget af at gå. Derfor vil jeg helst have nogle der både er praktiske, men altså også fede. Jeg har selv de grå New Balance 990, som jeg er utrolig glad for. Man får ikke ømme fødder af at gå rundt i dem en hel dag, og så er de så behagelige at have på.

Jeg har set lidt på dem fra Salomon også, som vidst skulle være gode til vandring. Min far ejer selv et par, og har selv brugt dem til hans vandreture med min mor. Jeg har aldrig selv set det som en sko, der kunne komme på mode, derfor blev overrasket, da jeg pludselig så Salomon som en modesko. Men jeg er nok alligevel faldet for dem, og skoen er i mange lækre farver. Blandt andet denne her, som også er lidt cool. Så kunne godt være, at det bliver mit næste køb, hvad angår sko. Jeg har godt nok mange sko, men desværre er det kun mine sko fra New Balance, som jeg egentlig rigtig bruger, fordi de altså er de mest behagelige, og de bedste at gå i. Så derfor må jeg altså bare fokuserer det praktiske, når jeg kigger på sko.

Lørdag den 6. december

Skjorte kjole / Jeans

Jeg har haft en skøn weekend. Min lørdag blev brugt på flytning og et smut forbi IKEA, hvor jeg fik brugt en del penge. Men sådan er det jo, når man skal flytte og mangler en hel del. Jeg havde mine forældre og min bror med op at se lejligheden, og de blev ligeså glad for den, som jeg selv er. Den bliver altså bare fin, og jeg skal selvfølgelig nok vise det frem til jer, når vi når dertil. Der går nok lidt tid endnu, da vi jo først ordentlig kan flytte ind start januar. Så heldigvis ikke længe endnu. Jeg har for nylig modtaget denne lækre lækre kjole fra AIAYU. Den har simpelthen det lækreste stof, og den er så utrolig behagelig at have på. Denne gang blev den brugt med mine yndlings cowboybukser fra Weekday. Jeg forestiller mig, at den også kunne være utrolig flot blot med nylonstrømper under, og så et par støvler.

Tre opskrifter jeg gerne vil prøve

Banh Xeo (Vietnamesisk pandekage)

Jeg har altid elsket mad, men det er først nu, at jeg begynder at interesserer mig for selv at eksperimenterer med det. Jeg læser selv utrolig mange madblogs og det er noget jeg faktisk altid har interesseret mig for. Det er bare min mor jeg har sat igang med at lave de opskrifter jeg gerne ville prøve, i stedet for selv at gøre det. Hun elsker heldigvis at eksperimenterer ligeså meget som jeg, så for hende var det intet problem at prøve lidt forskelligt af. Min lyst til at selv at lave mad og eksperimentere med det, er nok især opstået efter mit nørderi med surdej. Så fandt jeg ud af, at jeg nok egentlig ikke er så dårlig i et køkken som jeg lige har gået og troet.

Men ovenstående billede har jeg selv taget, da jeg var i Vietnam tilbage i August. Vietnamesisk mad generelt, er noget jeg elsker utrolig højt, og Banh Xeo er især en af grundene til det. Det er simpelthen en sprød æggepandekage med rejer, bønnespirer og diverse andre ting og sager i. Den spiser man med et salatblad udenom og så dyppes den i fiskesaucen. Mums. Nogle vietnamesere bruger også rispapir til at folde om pandekagen, men jeg synes nu det er bedst med salatbladene. Da jeg fandt opskriften på Stonemuse´s blog, blev jeg hurtigt enig med mig selv om, at det altså var en ting jeg ville prøve en dag, så min familie og venner også kan smage, hvor lækkert det er.

Syltede rødløg og agurker

Jeg elsker simpelthen alle syltede ting. Det smager så godt til næsten alt, og kan altså pimpe lidt op i mange retter. Det er heldigvis en ting, der ikke er så svær at lave, og tager heller ikke lang tid. Så det bliver helt klart en ting, der kommer til at være fast i køleskabet i vores lejlighed.

Surdejsrugbrød

Nu har jeg efterhånden lavet både surdejsboller og surdejsbrød nogle gange, men mit næste mål, er altså at kaste mig ud i rugbrøddet. Jeg forestiller mig det smager lidt ekstra lækkert, fordi det er hjemmebag, og så ville det da være en luksus, at man var fri for at købe rugbrød i supermarkedet. Jeg har endnu ikke fået det gjort, da jeg mangler lidt udstyr til det, både det rigtige mel og så en bageform til at have selve rugbrøddet i. Der har jeg kigget lidt på denne her. Cathrine Brandt inspirerer mig utrolig meget, hvad angår surdej, og for 2 uger siden modtog jeg hendes helt nye surdejsbog. Det er en fuldstændig fantastisk bog med alle opskrifter til hvordan du bager brød, boller, rugbrød, pizza, pitabrød og ja alt hvad man kan bage med surdej. Jeg glæder mig utrolig meget til at flytte i min nye lejlighed, hvor jeg rigtig kan eksperimentere med en hel masse opskrifter. Jeg er lidt spændt på om min lyst til at lave mad fortsætter når jeg flytter. Det bliver jo lidt af en omvæltning, fordi jeg skal lave alle måltider selv. Så bliver alle måltider nok ikke lige spændende.